I disse måneder tumler Rasmus Krath med tanker, planer og muligheder for sit næste store projekt. Danmarks Radio er indgået i et samarbejde med Rasmus om at producere en ny film om en af Rasmus Kraths kommende ekspeditioner.
Projektet er endnu i sin spæde startfase, men mange gode ting og folk er allerede i fuld gang.
Følg med i projektets udvikling her på siden...!
En af Rasmus Kraths gode venner og kolleger er netop flyttet til Denver i USA. Så når der kommer et hul i filmprojektets kalender, iler Rasmus til staterne for at lære om "Guds eget land" i godt kammeratligt selskab. Rasmus har tidligere kun kort været i USA (på Hawaii), så måske ender rejsen med at blive starten på et helt nyt eventyr...
I juledagene 2007 påbegyndte Rasmus Krath sin hidtil længste tur:
En rejse i en lille Golf 2 Diesel (købt til 10.000kr.) af den gamle hippietrail fra Danmark til Nepal med senere fortsættelse til Iran Jaya i Indonesien små 30.000 km borte. The Hippie Trail blev kendt som ruten ”Flower-Power”-generationen kørte i biler/busser eller blaffede fra Vesteuropa til Indien og Nepal gennem lande som Tyrkiet, Iran og Afghanistan. I Nepal søgte mange efter det et lykkeligt immaterielt liv opnået gennem spiritualitet, stoffer og den ultimative frihed som rejsende i ”tid og sted”. Rasmus Krath vil følge i hippiernes mange fodspor nu 40 år efter 68´er generationen drog ud på eventyr. Rejsen foretages i etaper og strækker sig over flere år.
Under første del af rejsen over nytåret 2007/2008 nåede den lille Golf til Libanon, hvor den endte i ingenmandsland på grænsen til Syrien. Her endte den med at blive total røvet indeni.
Anden del af turen gik (efter nyindkøbt bilbatteri og interiør samt endeløse mekanikerbesøg) i september-oktober 2008 op gennem Syrien og Tyrkiet til Kaukasus, hvor Rasmus ræsede rundt i Georgien, Armenien og Azerbaijan. Bilen endte i tolden i Baku ud til Det Kaspiske Hav, hvor den fik lov at stå i syv måneder – for i alt 10 dollers.
Del III af ekspeditionen nåede i foråret 2009 via nogle af hippietrailens yderveje ind i de lande, der ligger omkring selve hovedruten (der løb gennem Iran, Afghanistan og Pakistan), nemlig Turkmenistan, Kasakhstan og Usbekistan. I disse lande findes historier om nogle af de hippier, der som oftest rejste alene, søgte alternative veje og på den måde var med til at inspirere kommende generationer til at rejse ud på egen hånd langt væk fra alfarvej.
I maj-juni 2010 foretog Rasmus Krath så fjerde del af turen og nåede fra Usbekistan ind i nabolandet Kirgisistan. En færd der bl.a. blev udfordret af et besøg i retten, hvor ekspeditionen blev stillet for en dommer for at have forbrudt sig imod Usbekisk lov.
Næste etape af rejsen er endnu ikke tidssat, men bilen står nu (u)sikkert parkeret et hemmeligt sted i Kirgisistans hovedstad, Bishkek. I al tillid til Centralasien...
Projektet er bevidst løst og frit i den forstand, at hverken indhold eller rammer er fast defineret. Det er en rejse, der får lov at udvikle sig og pege i de retninger, som møder med både folk og steder derude vil inspirere til. Hvor og hvornår det ender, vil kun tiden kunne vise...
Irian Jaya, Indonesien.
Rasmus Krath har arbejdet med research i forhold til at kunne foretage en fire måneders ekspedition gennem bjerge og sumpområder på Irian Jaya, den indonesiske del af Ny Guinea, ind til Korowai folket, der bor i huse bygget ind i trætoppe i op til 60 meters højde.
The Korowai er et af de mindst besøgte folkeslag i verden og berygtede for både deres særegne verden, isolation og ikke mindst deres fjendtlighed. Rasmus Krath undersøger muligheden for at at møde folket via kontakter i nabostammerne og ad den vej finde ud af, om en dialog er mulig.