Her & Nu - Rasmus Krath arbejder pt. med:

Internationale visninger af piratfilmen

Filmen "På rejse med kamera og Kalashnikov - piraternes kyst", som Rasmus Krath lavede i samarbejde med filminstruktøren Lasse Spang Olsen er nu også blevet produceret i en engelsk udgave, der har fået titlen:

"A Journey into Piracy - meeting the Somali Pirates"

 

Danmarks Radio har sat filmen i internationalt salg verden over, og flere købere har allerede bidt på. Således er filmen pt. blevet solgt til TV stationer i blandt andet Sverige, Belgien, Tyskland, Østrig, Estland, Polen, Slovenien, Rusland, Sydkorea - og til den internationale TV station Al Jazeera. Til sammen har pt. over 17 TV-stationer købt visningsrettigheder filmen - heraf nogle med sendeflader i flere lande.

 

Flere millioner TV-seere i over 30 lande rundt på kloden har på den måde kunnet følge Rasmus Kraths rejse i Somalia.

Top-trimmet piratoplæg

Forårets foredragsturné har taget sin start, og pt. rejser Rasmus Krath ud i Danmark med en ny og top-trimmet version af sit oplæg om mødet med Somalias pirater. Oplægget blev finpudset i efteråret, men har nu gennemgået en ny række forbedringer og et tilsat lidt gedigne tryllekunster...

 

Showet vil blandt andet indeholde en KALASHNIKOV AK47, ILD og LIVE-GUITAR - samt selvfølgelig film, fotos og fortællinger fra Piraternes Somalia og Rasmus Kraths møde med de berygtede søvere.

 

Booking af foredragsturné til efteråret/vinteren 2012 og foråret 2013

Rasmus Krath er så småt begyndt at tage imod bookinger til foredragsturnéen i det kommende efterår/vinter samt næste forår. Tag gerne kontakt til Rasmus hvis du selv vil arrangere et foredrag med ham - eller kender andre, der kan være interesserede. Rasmus sender gerne PR materiale ud ved henvendelse.

Effektivisering af arbejdet

Rasmus Kraths virke med foredrag, film, artikler og rejser udgør efterhånden en fuld lille enmandsvirksomhed på godt - og ondt. En hel del opgaver hober sig op og kræver tid.

 

Det sidste år har Rasmus arbejdet (og det gør han stadig) ihærdigt på at effektivisere alle de faste processer, der er i vhans virke - alt lige fra opsætningen af skatteregnskab over hjemmeside-opdateringer til skrivninger af kontrakter, fakturaer på foredragsaftaler mv.

 

Det skulle gerne ende med alt sammen at kunne afvikles fra ét og samme program, hvor alle oplysninger kun skal indtastes én gang. Med lidt held vil disse processer på den måde fremover tage mindre og mindre tid. Summa summarum bliver der mere plads til eventyr i fremtiden...

Nyt projekt...

Og selvfølgelig er der planer for et nyt eventyr derude et sted i verden. Rasmus tumer med flere tanker til opbygningen af en ny ekspedition. Hvor og hvornår er endne ikke afgjort.

 

Skriv gerne til Rasmus, hvis du har tanker om relevante steder at besøge - eller endnu vigtige, relevante historier, der bør fortælles ude fra vores klode.