"Det er sjældent 400 elever er så stille og så engagerede to timer i træk!
Eventyreren Rasmus Krath er en fremragende foredragsholder og med kombinationen af foredrag, film, billeder og musik appellerer han klart til gymnasiepublikummet. Hans meget personlige og engagerede fremstilling af problematikken omkring Somalias pirater er både oplysende, højaktuel og underholdende. Rasmus giver et nuanceret billede af konflikten og den historiske baggrund – det er en fin indfaldsvinkel til diskussion af f.eks. magtbalancen mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene og miljøproblemer i den tredje verden.
Det er virkelig sjældent at få kombineret et så informativt foredrag med så god underholdning.
De varmeste anbefalinger fra Rødovre Gymnasium."
- Susse Christensen og Karen Mohr Pind, Kulturudvalget på Rødovre Gymnasium
"Rasmus Krath er en meget intens og levende foredragsholder, som altid indfanger publikum.
Rasmus´s foredrag
er en blanding af fortællinger, live-musik og meget flotte billeder, og Rasmus bruger sin erfaring som skuespiller
til at styre sin stemme på en måde, folk kan li´ at lytte til.
Emnerne i foredragene er både det flotte og
eventyrlige ude i verden, men også den mørkere side af menneskers liv på kloden.
Rasmus forholder sig
til vores måde at leve sammen på i verden, og ofte giver han udtryk for sine tanker og holdninger til
vores globale virkelighed i dag."
- Tine Koop, forstander, FOF Ved Køge Bugt
”Den 22. november 2006 sad ca. 120 lidt kræsne tilhørere og ventede på foredraget Afghanistan med Rasmus Krath
- og de blev glædeligt overraskede. Her følger udklip af de tilbagemeldinger, som jeg har fået:
”Spændende, anderledes, meget interessant, fornøjeligt, rigtig, rigtig godt - hvor er han dog dygtig, ih, hvor har
han oplevet meget, utroligt som han kunne fortælle, ham vil vi gerne have igen.....”
Ja, så er der noget ved at arrangere foredrag!”
- Jette Nyvang Larsen, skoleleder AOF Sydvest Sjælland
”Rasmus Kraths foredrag er godt tilrettelagt, veldisponerede og indholdet særdeles spændende
og vedkommende.
Rasmus Krath er en fremragende foredragsholder med en god og behagelig stemme.
Hans foredrag spændende fra start til slut.
Han er en sympatisk person, som jeg kun kan give min
bedste anbefaling.”
- Annette Witzel, Kulturkonsulent for FOF Brøndby/Rødovre,
Taastrup/Albertslund og Herlev Ballerup
”De mange deltagere på seniorhøjskolerne – vel omkring 250 – har været særdeles glade for den formidling,
som Rasmus Krath på seriøs og professionel vis præsterer.
Rasmus Krath evner at engagere og tryllebinde et publikum.
Rasmus Krath fornyer sit repertoire og leverer altid en aktuel oplevelse.
Vi har med glæde indgået nye aftaler med
Rasmus Krath for sæsonen 2008/09.”
- Carsten Skovsgaard, Skoleleder, FOF Nordvest
”Rasmus Krath har i de senere år ved flere lejligheder medvirket som foredragsholder i en serie, som AOF Amager
igennem snart 25 år har afholdt med titlen "Eventyrlige beretninger".
Rasmus Krath er en både inspireret og inspirerende
foredragsholder, som sædvanligvis har krydret sine altid interessante foredrag med musikalske indslag, ligesom
deltagerne har fået smagsprøver på hans evner som skuespiller.
Vi kan derfor kun give Rasmus Krath vore
allervarmeste anbefalinger.”
- Pierre Langbach, skoleleder, AOF Amager
”Det har hver gang været en fornøjelse at lytte til Rasmus Kraths beretninger og se hans billeder.
Han nøjes ikke med bare at fortælle, men har hver gang haft musik og dragter med; noget der har understreget
energien i hans foredrag.
Vi kan kun anbefale ham og glæder os til igen at høre ham her i Maribo”
- Kurt Rosendahl, formand, OK-klubben i Maribo
”Vi har haft en debatskabende aften med Rasmus Krath, og han er en meget levende og underholdende foredragsholder.
Han medbringer forskellige effekter, som sætter det hele lidt i perspektiv.
Vore deltagere havde slet ikke tid til pausen,
da der skulle kigges på og ikke mindst snakkes med Rasmus!”
- Lise Nielsen, skoleleder, LOF Grindsted
”LOF Maribo-Rødby har entreret med forfatter/foredragsholder Rasmus Krath mange gange i løbet af de sidste
6 år, og flere af hans forskellige foredrag har været på programmet.
Det er meget spændende og særdeles inspirerende kulturelle lysbilledforedrag med flere forskellige musikalske indslag
indlagt i programmet, når Rasmus kommer og fortæller om sine mange forskelligartede ture. Publikum bliver revet med af
hans fortællelyst, plus at der altid forekommer mere festlige indslag indlagt i programmet...
Vi kan på det varmeste anbefale Rasmus Krath - det bliver altid en rigtig god eftermiddag eller aften, når Rasmus
tager sig af indslaget.”
Birgit Nielsen, skoleleder, LOF Maribo-Rødby